IT-politik
Brugen af IT er en integreret del af undervisningen på skolen.
Vi introducerer gradvist brugen af computere og portaler i de yngste klasser, og fra 4. klasse bruges computer i mange fag.
Når eleverne når til 7.-9. klasse, er undervisningsportaler og computere en integreret del af den daglige undervisning.
Elevernes egne computere
For at få det maksimale ud af undervisningen vil vi gerne, at eleverne i 7. til 9. klasse fast medbringer deres egne computere. Fra 4. til 6. klasse opfordrer vi til, at eleverne har computer med.
Vi anbefaler en Chromebook. Den kan holde strøm en hel dag og fylder ikke meget i skoletasken. Tablets er ikke velegnede som skriveværktøj, men kan til nød anvendes.
OBS! Tjek forsikring
Skolen har ingen forsikring, der dækker eventuelle skader på medbragt udstyr, så det er vigtigt, at I undersøger, hvordan I er dækket ind og evt. tegner en ekstra forsikring.
Skolens ressourcer
Bærbare computere og tablets
Skolen råder over 40 bærbare computere, som lærerne kan booke til undervisningen. Der er henholdsvis tyve maskiner i lilleafdeling og tyve i storeafdeling. Der er interaktive tavler i 0.-9. klasse samt i skolens faglokaler.
Undervisningportaler
Eleverne har via skolen adgang til en række undervisningsportaler og tjenester. Lærergruppen drøfter løbende, hvilke portaler, der skal tegnes abonnement på.
UNI-login
Eleverne får adgang til portaler og tjenester via deres UNI-login, som de får, når de starter i skole.
Skolens netværk
Alle elever har adgang til skolens netværk, når de er på skolens område. Der er åben adgang via ELEV-nettet.
Skoleintra
På skolen benytter vi os af SkoleIntra, som har forskellige moduler.
ForældreIntra
Her har forældre adgang til forskellige informationer vedrørende skolen. Man kan bl.a. finde skoleskemaer, lektiedagbøger og ugesedlen. Via ForældreInta kan man også kommunikere sikkert med skolens personale og andre forældre. Som ny forælder på skolen får du adgang via koder, som sendes fra skolens kontor.
ElevIntra
Elevintra er elevernes portal til informationer om undervisning, vigtige begivenheder med mere. Skolens elever har adgang via UNI-login.
I 7.-9. klasse benyttes Classroom til lektier, dokumenter til undervisningen samt aflevering af opgaver.