Vores historie
Grejs Friskole ligger i naturskønne omgivelser midt i Grejs by. Der var oprindeligt en kommuneskole i byen, men den blev nedlagt omkring 1960. Derefter måtte de skolesøgende børn fra Grejs til Lindved.
Initiativrig forældregruppe
Efter en længere årrække uden skole i byen, satte en gruppe forældre sig sammen for at løse problemet, og i 1988 startede de Grejs Friskole op på eget initiativ.
Allerførste skoledag
Den allerførste skoledag var den 8. august 1988. Her mødte en samlet elevgruppe på tolv børn i Brugens privatbolig. Skolen havde på daværende tidspunkt en bestemmelse om maksimalt otte elever på hver årgang.
Flytter til Vestermarksvej
I årene der fulgte, voksede skolen stille og roligt, og i november 2011 flyttede den fra Grejsbjergvej og ind i en helt ny skolebygning på Vestermarksvej. Her var der plads til 150 elever.
I dag
Vi bor og trives stadig på Vestermarksvej. Vi har udvidet med fysik/musiklokaler i 2016 og seneste med en flot ny bygning til håndværk og design i 2021. Elevflokken er også vokset, og der går nu næsten 200 børn på skolen fordelt fra børnehaveklasse til og med 9. klasse.
Jubilæumskrift – 25 år (2013)
I forbindelse med skolens 25 års jubilæum i 2013 blev der udgivet et jubilæumsskrift. Her kan du bl.a. læse indlæg fra en række af de ildsjæle, der i sin tid var med til at starte skolen op.